WHITE SANDS Magasin 2022 på gaden nu!

White Sands 2022 er udkommet

For tredje år i træk udgiver Waterz gratismagasinet White Sands med historier om livet, der leves langs Vestkysten. Denne gang kan du blandt andre møde den unge landmand Martin, der finder ro på sit longboard, og en familie på fire, der flyttede til Hvide Sande fra Vancouver med to fyldte kufferter og intet andet.

Der er mange gode historier i Hvide Sande. Så mange, at Waterz  for tredje år i træk har fyldt et helt magasin med nogle af dem.

Magasinet, der i øvrigt er gratis, stiller skarpt på fortællinger, der afspejler diversiteten og det liv, der leves året rundt i området omkring Hvide Sande.

– Hvide Sande og omegn har så meget godt at byde på. Selvfølgelig særligt inden for vandsporten, men også når det kommer til natur, mad, udvikling og spændende forretningsideer. Det er alt sammen med til at skabe det gode liv på Vestkysten – og det er alt sammen med i dette års udgave af White Sands, fortæller projektleder for Waterz, Katrine Kock Frandsen.

 

Historierne om landmand Martin, tilflytterfamilien fra Canada og de mange andre ansigter fra Hvide Sande kan læses på dansk og på tysk fra den 26. maj, når White Sands 2022 udkommer. Find gratismagasinet på turistbureauet, i surfshops og udvalgte butikker i Ringkøbing-Skjern Kommune, eller læs det online lige her.