WATERZ Kayak

3 dages kajakeventyr i Naturens Rige

Følg på Facebook

Vi har sammensat et fantastisk kajakprogram. 3 dage med spændende og helt unikke sejlture. Du kan også være med bare én af dagene hvis det passer bedre!

Vi foreslå overnatning og base hos www.bjerregaardcamping.dk, da det ligger med en fantastisk central placering i bunden af Ringkøbing Fjord. Det er også her den første tur starter fredag aften.

Husk at der er tilmelding til Unik aftentur til Tipperne og Kajaktur på Skjern Å. Tilmelding sker til kristianronn@yahoo.dk med navn samt tlt.nr..

Dag 1 – Fredag d. 6. september

Kajaktur for enden af Nymindestrømmen / Unik aften tur ved Tipperne.

I sydenden af Ringkøbing Fjord ligger Tipperhalvøen. Tipperne er et ungt landskab – blot nogle få hundrede år gammelt. Det er opstået ved aflejring af sand og klæg øst for Holmslands klittange.
Tipperne er med sine flade enge, åbne landskab og det lave vand i fjorden et af de vigtigste områder for ynglende engfugle og rastende trækfugle i Europa.
For at forstyrre fuglelive mindst muligt er der generelt adgangsforbud på Tipperne.

Tag med de lokale kajakroer på tur i fredet område.
Med en start fra udmundingen af Nymindestrømmen, vil vi ro op langs kysten, hvor man vil kunne se opstillingerne af stolperne til fiskeri med bundgarn. Og opleve synet af strømmen som åbner sig ud i Ringkøbing fjord. Her bevæger vi os ind i fredet område, og som noget unik prøve at ligge til land ved toppen af tipperne.

Program:

Vi sejler fra Bjerregård Camping til tipperne og retur. Ca 10km.

18:00: Vi sejler ud fra Bjerregård Camping kl. 18:00
(du skal forvente minimum 30min forberedelse, da biler og andet udstyr skal rykkes ud på p-plads igen, efter du har læsset din kajak af)
Bjerregård Camping, Sønder klitvej 185, 6960 Hvide Sande

19:00: Ankomst tipperne
19:45: Afgang fra tipperne
20:45: Hjemkomst Bjerregård Camping/ Suppe og tak for i dag.

Du vil kunne bestille overnatning på Bjerregård Camping her: www.bjerregaardcamping.dk Turen til tipperne er arrangeret af Nymindegab Kajak Klub.

Tilmelding til Kristian Rønn på mail: kristianronn@yahoo.dk

Dag 2 – Lørdag d. 7. september

Kajaktur på Skjern Å / Tur i Skjern Enge

På Pumpestation Nord, der stadig er aktiv, har man en af de smukkeste udsigter over Skjern Enge. Her fortælles om landskabet og Skjern Åens historie, herunder udretningen og genopretningen. Herefter går vi ned til trækfærgen, hvor der fortælles om Skjern Å Laksen og fuglelivet ved Skjern Å.

Tag med Ringkøbing-Skjern Museums naturvejleder på kajaktur.
Din kajak glider roligt gennem Skjern Ås glinsende vand. De vidtstrakte enge fortsætter så langt øjet rækker. De store flokke af fugle letter, når din kajak nærmer sig, og under dig i åens mørke vand svømmer de store laks.

Mange har aldrig oplevet Skjern Å fra vandsiden. En tur i kajak er derfor en oplagt måde at opleve den lokale natur på en ny og anderledes måde, hvor naturvejlederen undervejs fortæller om åen, landskabet og fuglelivet.
Program:
Vi sejler fra Skjern Havn kl. 09.30, hvorefter der sejles til Pumpestation Nord, ca. 8,5 km.
Vi forventer at runde Pumpestation kl. ca. 11.00, her samler vi en naturvejleder op, som sejler med os i kajakkerne ud til å mundingen. Ca. 2,5 km.
Her forventer vi at gå i land og snakke omkring natur og dyreliv, evt. et besøg i det store fugletårn med udsigt over hele å deltaet.
Her efter sejles der retur til pumpestation Nord hvor vi snakker videre omkring naturen og vores oplevelser medens vi nyde dens medbragte mad. Herefter siger vi farvel og tak til naturvejlederen og vi sejler retur til Skjern Havn.
Sejlturen til Skjern Havn forventes at tage lidt længere tid idet der sejles modstrøms.
09.30 Afgang fra Skjern Havn, Petersmindevej 10, 6900 Skjern
11.00 Pumpestation
13.45 Pumpestation/frokost
16.30/17.00 Slut Skjern Havn og tak for i dag.

Turen på Skjern Å er arrangeret af Skjern Å Kajakklub.

Tilmelding til Kristian Rønn på mail: kristianronn@yahoo.dk

Dag 3 Søndag d. 8. september

Kajaktur igennem gennemsejlingsslusen i Hvide Sande

Turen tager sit udgangspunkt fra Hvide Sande Havn kl. 11.00. Her er der god beskyttelse fra det ofte vilde Vesterhav. Normalt er havneområdet helt lukket for kajaksejlads, men i forbindelse med WATERZ festivalen har vi fået tilladelse til at sejle denne unikke tur.

Vi starter med at sejle rundt i havnen og få en god fornemmelse af den aktive fiskeri- og godshavn. Vi kommer helt tæt på fiskekuttere, off shore både osv.. Vi kommer forbi auktionshallen, isværket og byens cafeer. Hvis vi er lidt heldige, så er der meget ofte også sæler i havnen.

Herefter sejler vi via gennemsejlingsslusen fra Vesterhavet til Ringkøbing Fjord. En sjov oplevelse, hvor vi mærker naturens kræfter, når vandstanden skal tilpasses mellem fjord og hav.

På fjordsiden går turen nordpå, og vi sejler forbi skibsværfterne, afvandingsslusen og Tyskerhavnen, inden vi ankommer til WATERZ event området. Her vil der være en kort pause, hvor I kan se nærmere på Kabelparken og verdens bedste windsurfere, da der om søndagen er tjek in til PWA (windsurfings formula 1).

Herefter sejles der retur til udgangspunktet.

-Start og slut ud for hjørnet Dækmolevej / Vestergade
-11.00 turen starter
-13.30 forventet afslutning på 3 dages kajakeventyr
-Distance ca. 8 km (alle kan deltage, hvis de har lidt erfaring)
-Gratis at deltage
-NB! I tilfælde af dårligt vejr kan det være nødvendigt at ændre ruten

Følg på Facebook

 

 

Kayak the Habour – Sunday the 8th of september at 11 am

Corner of Dækmolevej / Vestergade
Come join us on this unique trip through the habor of Hvide Sande. You will be taken through the habour of Hvide Sande and let through the lock. This expierience is only possible once a year during WATERZ.
You will be joined by kayakers from all Denmark.
The prip is for free!
This trip should surly be on your bucket list..! 🙂

This must-do trip through Hvide Sande Habour! -That can only be done once a year during WATERZ!