WATERZ Masterplan 2018 – 2030 Events
WATERZ som vandsportsfestival startede i 2010. I 2016 afholdt man den første PWA World Cup i forbindelse med festivalen.
Det, at afholde et internationalt event med den volumen, har taget ikke blot WATERZ som organisation til et nyt og højt niveau, men også samlet frivillige fra hele landet, sportsudøvere fra hele verden og sat området på verdenskortet i form af meget og meget positiv omtale. Værdien af omtalen og dækningen af 2017 eventen er ikke samlet sammen, men nogle få nedslag i rapporten fra 2017 viser, at netop WATERZ eventen har stor værdi. Kigger man på livedækningen af PWA world cuppen, sniger Hvide Sande evnten sig ind på en 3. plads over de knap 10 slalomevents, der har været afviklet i 2017. Den viser at 60.000 mennesker følger med i gennemsnit 20 minutter. Lige præcis her har man fat i kærne gruppen af windsurfere, lige præcis dem vi gerne vil have fingrene i og i hele 20 minutter i gennemsnit.
Skal man give den kontakt en værdi vil den ligge på mellem kr. 500,- og kr. 900,- pr følger. Gør man det regnestykke færdigt med en kontakt pris på kr. 500,- giver det en anslået værdi på kr. 30.000.000,- Tager man de kritiske øjne på, er det jo pga. windsurf de følger med, men det går ikke én eneste af dem forbi, at det foregår i Hvide Sande, det står alle steder og bliver nævnt ofte. Det skal dog bemærkes, at det først rigtigt får sin værdi i det lange løb, altså ved en vedholdende indsats.
Man kunne også slå ned på Magasinet SURF, som er Tysklands største magasin og et af Europas største magasiner og de har en interessant læsergruppe. De 5 siders omtale af eventen ville i annonce priser alene koste knap kr. 200.000,-
Alt andet i rapporten er også rigtig flot, med både national og international dækning på både sociale medier, print og TV. Det viser, at det ér en god investering, men den kræver kontinuerlig ”fodring” med internationale events. Det giver den gode genkendelighed og kontinuerlighed, der er brug for, for at få fuldt udbytte af satsningen.
Eventen har fra 2015 udviklet sig eksplosivt. Dette var muligt, da Ringkøbing-Skjern Kommune valgte at bevillige penge til årene 2015 – 2018 fra vækstpuljen. Med den bevilling fulgte også et samarbejde med Sport Event Denmark, som har været med til at løfte niveauet for eventen på mange områder.
Opbakningen fra det lokale turisterhverv, specielt Holmsland Klit Turistforening har gjort det muligt for eventen at vokse sig så stor. Nu står man dog over for næste skridt, for at løfte arrangementet endnu højere.
Den internationale del er med til netop at give de store ringe i vandet og derfor en meget vigtig del af WATERZ. Det internationale islæt med internationale stjerner, som formidler gode historier og trækker mange gæster, har en kæmpe værdi.
Den selvejende Institution WATERZ arbejder på de kommende år at have internationale events i flere forskellige grene af surf sporten.
Det årlige event er værktøjet til opmærksomheden på området og de fantastiske muligheder der er. Det er også eventet som skal bruges til både branding og markedsføring. Effekten kommer ikke kun i de dage/uger den varer, men over en årrække og over hele året.
Netop satsningen de sidste par år på WATERZ har øget søgningen mod området for surfere. Sæsonen er blevet længere for de erhvervsdrivende på området og selve sæsonen er også blevet mere travl.
Når man vælger at satse på forskellige sportsgrene, så er det for at vise alle de muligheder, der er inden for boardsport i
området. Vi rammer en større gruppe mennesker, som vil have interesse i at søge mod området for at dyrke deres sport enten i ferier eller som måske kommende borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Fra 2022 satses der på en række vandsports events, der spredes geografisk og som vil være med til at strække sæsonen i
længden.
I 2022 forventes organisationen at være så stærk at den vil kunne løfte flere events i løbet af året.
Næste skridt:
Selve WATERZ eventet er ”den store sten” i vandet. Det er det, som giver omtalen omkringområdet, ikke blot nationalt, men også internationalt. Det er det, som skal bruges til at formidle alle de gode historier og tiltag omkring vandsport.
WATERZ arbejder videre på at gøre eventen mere professionel på alle fronter. Niveauet bliver igen hævet og baren sat endnu højere, for at give endnu mere power til eventet og den branding og omtale det giver.
Dette gøres gennem større internationale events. Planen ligger klar til de kommende år og WATERZ er klar til at løfte den.