Frivillig dag – 4. Marts – Alle er velkommene

Vi vil rigtig gerne starte året med en hyggelig dag sammen med de frivillige og det går vi lørdag den 4.marts.
“Vi syntes vi skylder et kæmpe tak, til vores frivillige, som knokler dag og nat for at WATERZ lykkedes og det gør de år efter år. Derfor starter vi sæsonen med en dag i hyggens tegn. Vi skal ikke så meget andet en snakke, drikke kaffe, spise frokost og mon ikke det også bliver til et stykke kage. Og så er der mulighed for at høre lidt mere om planerne for 2023 – kort sagt en dag hvor vi har tid til at snakke sammen om alt muligt andet end WATERZ!” -siger Jesper Christiansen, som er formand for WATERZ og står i spidsen for de frivillige.

Du er også velkommen hvis du kunne tænke dig at blive en del af WATERZ crewet og gerne vil høre mere om hvad man kan lave.

 

Sol, vind og weekend hygge…

Sæson afslutning med sol, vind og weekend hygge hos Westwind Bork Havn.

Lørdag den 1. oktober blev årets sidste WATERZ race afviklet i Bork Havn. Det blev afviklet, som traditionen byder, samme weekend som Westwind også har deres årlige BlowOut.
Vejret var ikke helt med os fra morgenstunden, men vejrudsigten holdt. Vinden drejede, solen kom frem og vi fik 2 fine sejladser i hus.
Tak til alle deltagere, specielt alle de unge, for at komme og være med til at skabe en hyggelig dag. Tak til Westwind Bork for endnu engang et dejligt samarbejde. Og ikke mindst tak til Ringkøbing-Skjern Kommune for at holde ved WATERZ samt vores trofaste hovedsponsor Esmark Feriehusudlejning, som gør det muligt at vi kan blive med med at være her og udvikle området og vandsporten.

Resultater fra dagen kan ses her: Resultat okt 2022
De første billeder fra dagen kan ses på facebook – der kommer flere en af de nærmeste dage – TAK til Ilostawavein79.com for altid at være der!

Vi glæder os til at se jer i 2023 – datoer for alle aktiviteter i 2023 kommer snarrest – Festival og Langdistance ligger den 1.-3. september 2023

Strandrensning, plastpokaler og bæredygtigt badetøj

Strandrensning, plastpokaler og bæredygtigt badetøj: WATERZ festival har fokus på havmiljøet

 

 

 

 

 

 

 

 

Når man bruger vandet, skal man passe på vandet. Så kort lyder det fra arrangøren bag WATERZ-festivalen, der lige nu tiltrækker mennesker fra hele verden til stranden i Hvide Sande.

På Sydstranden i Hvide Sande vrimler det lige nu med elitesurfere fra hele verden. Der er WATERZ festival og EM i SUP, men søndag formiddag skilte en lille gruppe på omkring 30 mennesker i vindjakker sig ud fra flokken i våddragter. De var mødt op på stranden for at samle skrald.

 

’Utroligt hvad man finder’

Det er den lokale virksomhed omhu:, som sammen med WATERZ festival, inviterer til strandrensning på Sydstranden flere gange i løbet af festivalugen. Den plastik, der bliver samlet op fra sandet, bliver smeltet om og genbrugt til andre ting. For eksempel de medaljer, som flokken i våddragter kæmper om i denne uge.

 

En af dem, der har valgte at bruge sin søndag formiddag på at samle skrald på stranden i Hvide Sande, er lokale Anders Tarbensen. Han er overrasket over, hvor meget skrald, der faktisk er:

– Det er utroligt, hvad man finder. Her ser jo pænt ud, når man bare lige kigger udover stranden, så det kom virkelig bag på mig. Men jeg synes, det er flot, at så mange kommer og giver en hånd med. Jeg tror, det kommer til at vokse mere og mere, det her med at man kan gøre lidt for naturen her og der, siger han.

Arrangør: En naturlig selvfølge

Og netop det med at gøre noget for naturen og særligt havmiljøet, ligger arrangørerne bag WATERZ-festival nært, fortæller projektleder Katrine Kock Frandsen.

– WATERZ har en stor og ægte interesse i at passe så godt på havet og strandene, som vi kan. Når vi bruger og nyder havet, så meget som vi gør, så er det en naturlig selvfølge, at vi også bakker op om alle tiltag, der er med til at sikre havmiljøet for fremtiden, siger hun.

Næste strandrensning på Sydstranden med omhu: foregår på lørdag 3. september.

Fredag og lørdag kan du også kigge nærmere på forskellige bæredygtige brands, når blandt andre Copenhagen Cartel fremviser bæredygtigt badetøj, træningstøj og joggingtøj fremstillet af plastik. Find WATERZ-festivalens ’Sustainable Spot’ på Tungevej i Hvide Sande.

 

Fakta: Skrald på stranden

 

  • På to år har omhu: sammen med frivillige indsamlet over 17 ton skrald på Sydstranden i Hvide Sande
  • En strandrensning efter en storm gav for nylig 750 kilo indsamlet skrald på bare en time
  • Meget skrald ligger nedenunder det øverste fine lag sand, og derfor ser man det umiddelbart ikke
  • De mest almindelige typer skrald, der findes på stranden, er emballage, fiskenet, vatpinde og plastikgranulat, som er små stykker hårdt plastaffald på størrelse med et knappenålshoved
  • På hele Sydstranden i Hvide Sande står affaldsbeholdere til opsamlet og medbragt skrald, som alle må bruge

Hvide Sande skal have ny gymnasieafdeling med vandsport og bæredygtighed i fokus

Hvide Sande skal have ny gymnasieafdeling med vandsport og bæredygtighed i fokus

Mens mange gymnasier i landets yderdistrikter kæmper for deres overlevelse, tager man nu et utraditionelt initiativ i Ringkøbing-Skjern Kommune. En lokal gruppe bestående af erhvervsfolk, iværksættere og Ringkøbing Gymnasium er i gang med at afdække mulighederne for, at Hvide Sande får en afdeling af Ringkøbing Gymnasium placeret i byen.

Det bliver ikke et helt normalt gymnasium, men et uddannelsessted, hvor undervisningen i de obligatoriske fag, der udbydes, suppleres af aktiviteter indenfor vandsport som surfing og lignende.

– vi tror på, at laver vi et unikt uddannelsestilbud, der ikke findes andre steder i landet, vil vi ud over at kunne fastholde lokale unge i lokalområdet, også tiltrække unge fra andre dele af landet, siger rektor Lars Roesen, Ringkøbing Gymnasium.

Han peger her blandt andet på Morsø Gymnasium, der har en af landets mest populære og roste teaterlinjer, der drives i tæt samarbejde med Limfjordsteatret. Også HF Cold Hawaii-uddannelsen under Thy-Mors HF & VUC og den fireårige maritime studentereksamen, som udbydes på Frederikshavn Gymnasium, inspirerer arbejdsgruppen.

– vi skal ikke lave en kopi af noget, der findes i forvejen, men udvikle vores helt egen, unikke uddannelse med udgangspunkt i den almene studentereksamen (STX), påpeger Lars Roesen.

Han understreger, at planerne har været på vej et par år og endnu er på et tidligt stadium, men at arbejdsgruppen er helt afklaret omkring de særlige aktiviteter, man gerne vil have som omdrejningspunkt for den kommende gymnasieafdeling i Hvide Sande:

– vi kan se, at Hvide Sande lige nu er inde i en kraftig udvikling. Den er båret af blandt andet turismen og af vandsport. Vi ved også, at de unge, der dyrker vandsport og som måske også har et fritidsjob, også tænker på bæredygtighed. Det vil derfor umiddelbart være tre gode bud på bærende elementer i uddannelsen, fortæller Lars Roesen.

 

Gode rammer skal udvikle byen

Tanken er, at der dels skal skabes nogle gode fysiske rammer for gymnasieafdelingen, der samtidigt skal være en del af hele byen.

– vi lægger vægt på en stærk lokal forankring i projektet for at skabe de bedst mulige rammer for de unge mennesker, der flytter til byen og kommer til at bo i attraktive rammer skabt af byen. Skole og elever skal være en synlig del af byens foreningsliv og være med til at sikre endnu mere liv året rundt i Hvide Sande, siger Lars Roesen.

 

For ham handler projektet om at gå nye veje.

– i lighed med stort set alle andre gymnasier på Vestkysten er vi også udfordret af dalende elevtal på grund af mindre ungdomsårgange. Det gør det oplagt, at vi indgår i samarbejde med det lokale erhvervsliv, det lokale foreningsliv mv. for at finde ud af, hvordan vi sammen kan skabe noget nyt og enestående. Formålet er at sikre en stærk, lokalt forankret gymnasial uddannelse og dermed give vores unge mulighed for både at få en normal gymnasial uddannelse, som vi har nu, og én, der også giver noget ekstra, men stadig åbner dørene til alle de videregående uddannelser, som vi har brug for nationalt og især lokalt, påpeger Lars Roesen og fortsætter:

– den nye uddannelse i Hvide Sande bliver meget mere end et gymnasium, men kernen er solid, kompetencegivende gymnasieundervisning.

Arbejdsgruppen vil i løbet af de kommende måneder informere det politiske system i Ringkøbing-Skjern Kommune om planerne. Ambitionen er, at den nye gymnasieafdeling står klar til at tage elever ind i 2024 eller senest 2025; men det bliver allerede fra 2023 muligt at kombinere en normal gymnasieuddannelse i Ringkøbing med bosætning og surf-aktiviteter i Hvide Sande.

Ud over Ringkøbing Gymnasium er det erhvervsfolkene Anders Thygesen og Jens Bøndergaard, Foreningen Havnen samt vandsportsfestivalen WATERZ, der står bag planerne.

Nu er WATERZ festival 2022 i gang

Nu er WATERZ festival 2022 i gang

Vandsportsudøvere fra hele Europa er klar til at dyste mod hinanden ud for Hvide Sandes kyst i den kommende uge. I dag indledtes konkurrencerne med en stor parade igennem byen.

Hvide Sande viste sig fra sin smukkeste, vindfyldte side, da WATERZ festival 2022 i dag blev skudt i gang med en stor parade igennem byen, hvor over 100 vandsportsudøvere fra 16 nationer og en stor portion frivillige fyldte gaderne med smil og kampgejst.

Forude venter en uge med strandhygge og benhårde konkurrencer på vandet, hvor blandt andre den unge dansker, Christian ’Polar Bear’ Andersen, spås gode chancer for at tage medaljer i disciplinen SUP.

Samtidig med WATERZ afvikles – for første gang på dansk vand – EM i SUP.

Det danske hold dyster mod deltagere fra Østrig, Belgien, England, Frankrig, Tyskland, Holland, Italien, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Schweitz, Ukraine, Marokko og Wales.

Den første konkurrence, som begynder i dag, er SUP Surf. Finalerne i SUP Surf afvikles efter planen på onsdag.

Se hele programmet for WATERZ festival og EM i SUP her.

Se flere billeder på vores Facebook side

WATERZ med vokseværk bliver det største nogensinde

Når WATERZ skydes i gang lørdag den 27. august 2022 med EUROSUP – EM i standup paddling – bliver det samtidigt startskuddet for det største WATERZ til dato. Oplevelserne står i kø hele ugen – både for dem, der vil se på, men også dem, der har lyst til selv at prøve kræfter med vandsport.


»EUROSUP er vores største opgave til dato. Et Europamesterskab er noget helt specielt og stiller store krav til en relativ lille organisation som vores. Derfor har vi også styrket den på alle områder, herunder bestyrelsen, op til årets event. SUP er blevet en folkesport i Danmark, og derfor ser vi også frem til at kunne præsentere Europas bedste, der samtidigt er nogle af verdens bedste SUP-surfere i Hvide Sande,« fortæller projektleder Katrine Kock Frandsen.

Folkefest i Hvide Sande
Det er Surf & SUP Danmark, Sport Event Danmark, WATERZ og Ringkøbing-Skjern Kommune, der sammen løfter opgaven med at bringe EUROSUP til Danmark for første gang nogensinde.

»Vi vil gerne skabe en folkefest, hvor der sker noget hele tiden. Hvis en familie tager på tur fra Aarhus til Hvide Sande, skal de have mulighed for at opleve en bred vifte af konkurrencer indenfor vandsport, herunder EUROSUP 2022, men også få gode oplevelser i det eventområde, vi planlægger at lave. Her skal der være koncerter, vi diskuterer mulighed for TALKS, en række deltagere vil sætte fokus på bæredygtighed og meget andet. Vi arbejder også henimod at få hele byen aktiveret i den gode uges tid, det hele står på. Drømmen er lidt at lave en folkefest i Hvide Sande, når der er WATERZ,« påpeger Katrine Kock Frandsen.

Den kommende uge afgøres det, hvilke af Danmarks top-surfere indenfor SUP, der kommer til at forsvare Danmarks farver, på vandene omkring Hvide Sande. Men flere danskere har mulighed for en podieplacering på dansk hjemmebane.

Myriade af oplevelser
Programmet er så småt ved at være klar for hele WATERZ, og der bliver noget for en hver smag: Danish Surf Tour – DM i Surf, WATERZ Longdistance Race, Danish Kite Tour (DM i Kitesurfing), SUP Yoga, Danish SUP Tour med det efterhånden legendarisk Fjord X-ing hvor man krydser Ringkøbing Fjord, Wakebaord, SUP The Harbour der i år afvikles i Ringkøbing, og meget andet.

– der bliver rig mulighed for hele familien, ganske gratis, at prøve kræfter med forskellige former for vandsport i løbet af ugen. Vi ved, at når man først har været ude på vandet én gang og fået den fantastiske følelse af afslapning og noget af landets flotteste natur samtidigt med, at man får rørt sig. Den cocktail får rigtigt mange, der måske ikke dyrker så meget motion til dagligt, til at søge imod vandsport, der også har den fordel, at man kan dyrke det når og stort set hvor, man har lyst, påpeger Katrine Frandsen.

Hun fortæller også, at der kommer en række sociale arrangementer i forbindelse med hele WATERZ ugen, og at man lige nu er ved at finpudse den del af programmet.

Lokal støtte sætter området på verdenskortet
Hun glæder sig samtidigt over den store lokale opbakning, der er til WATERZ og de arrangementer, der løbende sættes i gang hen over året.

»Politikerne i Ringkøbing-Skjern Kommune har været med hele vejen. Den vedholdenhed kan vi se smitter af på bosætningen i Hvide Sande, men også andre dele af kommunen. Mange angiver vores vandsportsmiljø som en af de væsentligste grunde til, at de har valgt at bosætte sig i vores område. En del har startet nye virksomheder op, der giver lokal omsætning. andre arbejder hos nogle af de lokale virksomheder, der i den grad mangler kvalificeret arbejdskraft,« fortæller Katrine Kock Frandsen.

Det faktum at kommunen er med, åbner døre til en række fonde bla. Færch Fonden i Holstebro, Hempel Fonden, Nordea Fonden og mange andre, der har fået øjnene op for WATERZ og Hvide Sande.

»Sidst, men ikke mindst, har vi det lokale erhvervsliv i Hvide Sande, der helt enestående år efter år sikrer, at vi har den lokale opbakning på plads, der er afgørende for, at kommunen, fondene, Sport Event Danmark – der støtter internationale sportsbegivenheder i Danmark – alle sammen er med til at sikre fundamentet for at lave så stort et event som f.eks. EUROSUP er. Esmark Feriehusudlejning har, som hovedsponsor, vist en udsøgt forståelse for, hvad WATERZ betyder for lokalområdet,« påpeger Katrine Kock Frandsen.

CONF3SSIONS hylder EUROSUP i Hvide Sande

CONF3SSIONS hylder EUROSUP i Hvide Sande

– hymne til EM i SUP netop udgivet

Når de første europamesterskaber i standup-paddle, EUROSUP 2022, afvikles på dansk grund den 27. august til 3. september 2022 i Hvide Sande, får mesterskaberne sin helt egen hymne. ”Wade in the water” er indspillet af gospelgruppen CONF3SSIONS, og er fyldt med sommerstemning og ikke mindst samples af bl.a. Vesterhavets brusen, vinden og meget andet fra Hvide Sande.

CONF3SSIONS består af søskendeparret Sara og Tobias Callesen, samt deres bedste veninde Laura Lindell.  Mange kender allerede gruppen fra Dansk Melodi Grand Prix 2022, hvor de deltog med sangen ”Hallelujah”.

De har indspillet en nyfortolkning af gospelklassikeren ”Wade in the water”.

– vandet har selvfølgelig stor betydning for SUP, både fysisk men også mentalt, så derfor passer “Wade in the water” rigtig godt til vores EUROSUP. Vi havde også en ide om at få de mange, mange Hvide Sande lyde fra vandet, luften, sand, mm., med i vores Hymne. Og koblet sammen med, at vi er ret vilde med den nye Gospel-bølge, der sker i musikken lige nu, med bl.a. Kanye West i spidsen, så var vi straks med på ideen om at arbejde tæt med CONF3SSIONS trioen, tre virkelig talentfulde unge mennesker, og sammen kreerer en flot hymne med masser af energi, der kunne skabe fokus og sprede glæde rundt om EUROSUP, siger Morten Mørup, Event & Partnerskaber, hos Surf & SUP Danmark, der sammen med Sport Event Danmark, WATERZ og Ringkøbing-Skjern Kommune står bag EUROSUP.

 

Sangen går lige i dansefødderne – eller at synge med på, når man kører i bil, ruller på sit skateboard eller måske tager en tur på sit SUP-board.

– vi har så fået lov til at lave et nyt take på ”Wade in the Water” til EUROSUP. Vi synes, at det her med vand, og den her rensende effekt, det kan have, passer helt vildt godt ind. Jeg tror, at der er rigtigt mange, der står på et SUP-board – eller bare er ude på vandet – fordi man har den her følelse af et frirum, den her pause fra hverdagen og at man dermed får renset ud. Så derfor synes vi, at sangen passer rigtigt godt til EUROSUP, og vi glæder os til at folk nu kan få lov til at høre den, fortæller Sara Callesen, Tobias Callesen og Laura Lindell.

 

Lyde fra Hvide Sande med i sagen

CONF3SSIONS har været i Hvide Sande for at optage lyde, der skulle indgå i sangen samt optage en musikvideo.

– vi synes, at det kunne være sjovt at inkorporere nogle lyde fra Hvide Sande i sangen. Vi har f.eks. samplet vinden, bølgerne, lyden af marehalm i vinden, klap på et surfboard og klap i sandet, fortæller trioen.

EUROPSUP finder sted den 27. august til 3. september 2023 i Hvide Sande. Læs meget mere på www.supcitydenmark.dk . ”Wade in the water” er netop udkommet.

Foto: Jakob Gjerluff

EUROSUP BEACHCONCERTS til EM i Hvide Sande

EUROSUP BEACHCONCERTS til EM i Hvide Sande

 

Når EM i Standup-paddle afvikles i Hvide Sande den 27. august til 3. september med deltagelse af Europas bedste standup-paddlere, afvikles den række spændende koncerter, der er gratis for deltagerne og publikum at overvære.

– det er en del af det sideprogram, der skal være med til at lave den folkefest, vi håber EM i Standup-paddle bliver i Hvide Sande. Vi vil gerne underholde atleterne og gæsterne til EUROSUP, som en del af vores SUP CITY koncept, siger Morten Mørup der er ansvarlig for Events & Partnerskaber i Surf & SUP Danmark, der sammen med WATERZ står bag afviklingen af EM.

Hele ideen er at koncerterne skal give folk en helhedsoplevelse, når man besøger EM.

– vi vil gerne gøre EM til et udflugtsmål for lokalbefolkningen, men også folk fra hele Ringkøbing-Skjern Kommune og resten af Danmark. Man kan nyde lækker fisk på byens restauranter, heppe på de danske standup-paddlere når de er i konkurrence og måske slutte dagen af med en koncert i godt selskab, påpeger Morten Mørup.

 

Bredt musikprogram

Han betoner, at musikprogrammet bliver bredt.

– Vi kommer godt rundt i de musikalske genrer i løbet af ugen.  Fra American new country inspirerede sange over soul, pop, American indie, folk rock, klassisk inspireret world music, pop mv. Målet er at give alle en fantastisk oplevelse også på det musikalske område, fortæller Morten Mørup.

 

Talenter skal løftes frem

Koncerterne er lavet i samarbejde med Low-Fi, der er det koncept, der udbyder koncerter i unikke omgivelser skabt af artister, værter og musikelskere i tæt samarbejde.

– vores opgave i Surf & Sup Danmark er løfte talenterne frem i lyset i form af talentudvikling. Det er en del af vores DNA. Low-fi´s koncept handler om at give en masse talentfulde artister og bands mulighed for at komme og møde publikum på alternativ vis og dermed give kunstnerne mulighed for at udvikle sig. Derfor passer vi så godt sammen og vi har dyb respekt for den rejse, Low-fi har været og stadig er på i forhold til at bringe talent ud til danskerne, siger Morten Mørup.

Low-fi er glade for samarbejdet.

– vi er stolte af at være en del af EUROSUP, der er en af de største internationale begivenheder indenfor surf. Vi håber, at vi med vores koncept og vore kunstnere, kan være med til at give atleter og tilskuere nogle fantastiske musikalske oplevelser på stranden ved Hvide Sande til september. Vi giver artister mulighed for at lave koncerter på anderledes steder, og det lever EUROSUP til fulde op til og vi glæder os til at spille i Hvide Sande, siger Mikkel Baadsgaard fra Low-fi.

 

Surf & SUP Danmark og WATERZ arbejder på højtryk for at få de sidste ting på plads forud for EM og at forberedelserne går som planlagt.

– den lokale organisation i Hvide Sande har erfaring i at håndtere store events, og derfor er vi også i stand til at lægge ekstra lag ovenpå det officielle program i form af fx de nye EUROSUP BEACHCONCERTS, fortæller Morten Mørup.

 

EUROSUP arrangeres af Surf & Sup Danmark i samarbejde med WATERZ, Sport Event Danmark og Ringkøbing-Skjern Kommune.


En af artisterne: Brett Perkins

FAKTA:

Disse artister spiller på EUROSUP BEACHCONCERTS i Hvide Sande:

 

  1. august kl. 16:00-17:30

Brett Perkins

Genre: Singer/Songwriter. Pop. Country.

Link: https://lowficoncerts.com/da/musician/brett-perkins-dk

 

28 august kl. 15:00-16:30

June Beltoft

Genre: singer-songwriter

Link: https://lowficoncerts.com/da/musician/june-beltoft

 

  1. september kl. 20:00-21:30

Koncertnavn offentliggøres senere.

 

  1. september kl. 15:00-16:30

Max Wollf

Genre: jazz/blues/folke

Link: https://lowficoncerts.com/da/musician/max-wolff

 

  1. september kl. 20:00-21:30

Daniel Hanselwanter

Genre: Folk/Rock

Link: https://lowficoncerts.com/en/musician/daniel-haselwanter

 

  1. september kl. 13:00-14:30

Bozena

Genre: Classical / World Music

Link: https://lowficoncerts.com/en/musician/bozena

 

  1. september kl. 16:00 -17:30

Colourshop

Genre: Acoustic pop

Link: https://lowficoncerts.com/en/musician/colourshop-acoustic-session